Vision, mission og værdier

I alle Projekt Q-Værks aktiviteter og tilbud arbejder vi ud fra den samme vision, mission og værdier.

Vision

Et samfund hvor alle voldsudsatte kvinder og deres børn har adgang til støtte og ligeværdige netværk.

Mission

Vi skaber mulighed for at voldsudsatte kvinder og deres børn kan mestre egen livssituation ved at facilitere erfaringsdeling, stabile og styrkende fællesskaber samt give indsigt i og viden om partnervold.

Værdier

  • Vi tror på, at voldsudsatte kvinder er en stor støtte for hinanden. 

  • Vi tror på, at voldsudsatte kvinder styrkes og motiveres til forandring ved at opnå viden om vold og tilegne sig redskaber til at mestre følger af volden. 

  • Vi tror på, at alle mennesker har iboende ressourcer, der kan frembringes, genopbygges og aktiveres i relationen med andre.  

  • Vi respekterer kvindens individuelle proces og er opmærksomme på, at både krop, tanker og følelser kan være påvirket på forskellige måder og på forskellige tidspunkter.  

  • Vi er nysgerrige, nærværende og åbne, og vi skaber rum for de svære samtaler.   

  • Vi støtter kvinderne i at reflektere, relatere og regulere sig selv, så de føler sig set og forstået i hele deres væren, og vi skaber trygge rammer for mødet kvinderne imellem.  

  • Vi møder altid kvinderne med en stærk faglighed og en ligeværdig tilgang. 

  • Vi arbejder undersøgende og innovativt, hvilket betyder, at vi konstant udforsker nye metoder og løsninger i tæt samarbejde med kvinderne.  

  • Vi udvikler indsatser i samarbejdet med kvinderne ved aktivt at inddrage dem.  


 

Giv lidt af din tid og gør en stor forskel

Du kan også blive en del af Projekt Q-Værks vigtige arbejde for at styrke voldsudsatte kvinder og deres børn til et liv uden vold. 

Ansøg allerede i dag om at blive frivillig eller kontakt os for at høre mere.

Kom til rådgivning, deltag i samtalegrupper og netværksarrangementer

Hos Projekt Q-Værk kan du både komme i individuelle rådgivningsforløb, samtalegrupper samt deltage i en masse forskellige netværksarrangementer med andre kvinder og deres børn.